Om Ergonomi

Tastatur og mus
Både tastatur og mus bør ligge et stykke inde på bordet så du har plads til at hvile underarme og hænder foran tastaturet. Du kan også anvende en underarmsstøtte som giver dig en behageligere overflade og en bedre overgang til mus og tastatur. Kontroller at musen ikke ligger for langt væk fra tastaturet.

Kortkommando Guide

Ctrl+C = Copy/Kopi


Ctrl+X = Cut/Klip


Ctrl+V = Paste/Sæt ind


Ctrl+N = New/Ny


Ctrl+A = Select all/Marker alt 

 

Belastningsskader - hvorfor opstår de?

I dagens samfund er belastningsskader blevet en del af hverdagen for ganske mange pc-brugere.

Mennesker har brug for bevægelse og variation og der findes ingen arbejdsplads som er så godt udformet at vi kan sidde stille hele dagen, uden på sigt at risikere belastningsskader.

Symptomer på en belastningsskade kan f.eks. være en sovende følelse i hænder, stivhed og smerte i fingre, underarme eller albuer, smerte i skuldre, nakke og ryg.

Fejlagtig udformede arbejdspladser som leder til ensformige bevægelser, monotone og langvarige arbejdsstillinger med samme bevægelsesmønstre er eksempler på årsager til eventuelle belastningsskader. Ingen er tjent med dette. Brugeren får ubehag og arbejdsgiveren får høje udgifter på grund af sygdom og rehabilitering. 

 

Arbejder Du rigtigt?

For dig som vil ergonomitilpasse dit arbejdsmiljø anbefaler vi at booke en gratis konsultation med en af vores ergonomikonsulter. De har stor viden og erfaring i at vurdere forskellige arbejdspladser ergonomisk. Her er nogen ergonomiske "første-hjælps-råd" som du kan gøre på egen hånd.

Variation
Uanset hvor godt og rigtigt du sidder, er du afhængig af bevægelse og regelmæssige pauser for at undgå belastningsskader på sigt.

Stol
Stolen skal kunne indstilles så den passer præcis til din arbejdssituation. Stolesæde og ryg skal kunne reguleres uafhængige af hinanden og stoleryggen bør være regulerbar i både højde og vinkel. Selvfølgelig bør stolehøjden også være justerbar. Kontroller at fødderne når gulvet og du har god støtte i lænden. Du skal sidde stabilt og 2/3 af låret skal hvile på stolesædet. Indstil først stolen så den passer til dig. Dernæst indstiller du bordet så det passer til dig når du sidder på stolen.

Bord
Bordhøjden skal indstilles så du hviler underarme og hænder på bordet eller på en underarmsstøtte. Kontroller at du sidder med rank ryg. Du skal hverken bøje i ryggen for at nå ned til bordet eller løfte skuldrene op til ørerne pga. et for højt bord.

Skærm
Placer skærmen så at du så vidt muligt undgår reflekser. Sørg for at du har skærmen lige ud for øjnene. Du skal ikke dreje hovedet for at kunne se skærmen. Hovedregelen for skærmhøjde er, at der fra øjet til midt på skærmen bør være 15-30 graders hældning. Derfor bør selve computeren (CPU-enheden) ikke have sin faste plads under skærmen. Afstanden fra ansigtet til skærmen bør være 60 - 80 cm tilpasset efter din skærmstørrelse og dit syn.